Rejseforsikring når du skal sejle på ferien

6. september 2017

Hvad end du har tænkt dig at leje en speedbåd på sommerferien, eller planlægger at sejle jorden rundt, så skal du huske at have rejseforsikringen i orden.

Denne guide gennemgår de forskellige scenarier hvor du kan få brug for en rejseforsikring når du skal sejle.

Rejseforsikring med sejlbåd

Det vigtigste du skal huske på når du planlægger at sejle i udlandet, er hvor i verden du er dækket med din rejseforsikring. I rejseforsikringsbranchen opererer man med fire forskellige geografiske dækninger. Det er dækning i Europa, dækning udvidet Europa, dækning i hele verden uden USA, og dækning i hele verden inklusiv USA.

Du skal altid sørge for at være bredest muligt dækket. Det vil sige at hvis du skal sejle rundt i det caribiske øhav og der er mulighed for at du kommer til USA, så skal din rejseforsikring naturligvis dække der. Det sidste du ønsker er at stå med en ugyldig rejseforsikring når uheldet er ude, fordi du har valgt den forkerte geografiske dækning.

En anden vigtig detalje som du bør sikre dig er, at din rejseforsikring indeholder dækning for eftersøgning og redning. Som navnet antyder, så dækker det økonomiske omkostninger hvis du bliver meldt savnet og der bliver iværksat en eftersøgning af dig. Det er ikke alle rejseforsikringer der har inkluderet eftersøgning og redning som standard.

Pas på når du lejer speedbåd eller jetski

Der er ingen danske rejseforsikringsselskaber der tilbyder ansvarsforsikring på motoriserede køretøjer eller fartøjer i udlandet. Det betyder at hvis du lejer en båd eller en jetski, så skal du være sikker på at personen eller firmaet du lejer af har forsikret fartøjet.

Kommer du til at sejle ind i en anden person uden en ansvarsforsikring, så kan du ende med en enorm ekstraregning, hvis du bliver kendt erstatningsansvarlig for ulykken. Beløbet kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner for varige mén, tabt arbejdsfortjeneste, og svie og smerte.

Top 3 øhop destinationer i verden

Hvem har ikke drømt om at sejle fra paradis ø til paradis ø, mens man slikker sol på dækket af en 40 fods sejlbåd. Her er en top 3 over verdens mest eksotiske øhop destinationer.

3. Middelhavet
Middelhavet byder på en masse fantastiske destinationer for sejlere. Særligt det græske øhav skiller sig ud med en lang række vidunderlige øer der indbyder til eksotisk ferie.

2. Caribien
Måske den mest populære og berømte destination for øhop. Jamaica, Bahamas og Barbados er kun et lille udvalg af eksotiske øer, som kan byde på dejligt vejr, dejlige mennesker og ferie i verdensklasse.

1. Polynesien
Drømmerejsen for en gammel søulk. Omgivet af mystik, krystalblåt hav og kridhvide bounty sandstrande. Polynesien ligger i den central- og sydlige del af Stillehavet og består af mere end 1.000 øer. Den ultimate øhop destination i verden.

Vil du derimod prøve et flodkrydstogt i Europa er Seinen, som løber gennem Frankrig og Paris en oplagt mulighed. Få god flere gode råd til Paris her: Hvor skal man bo i Paris?