De bedste europæiske fodboldbyer – Her får du den bedste fodboldoplevelse

9. juli 2021

Fodbold er utroligt populært i Europa, hvor flere af storbyerne lever og ånder for sporten.

Verdens bedste fodboldklubber hører til i Europa, hvor de hvert år kæmper om hæder i deres nationale ligaer såvel som den yderst populære turnering, Champions League. Atmosfæren på de forskellige stadions er altid i top, og vi kigger derfor nærmere på tre af de mest fodboldgale byer, som du bør besøge for at få den bedste fodboldoplevelse.

Dortmund – Tyskland

Det er svært at finde andre byer, der støtter deres lokale fodboldhold lige så meget, som de gør i Dortmund. Her er der nemlig kun én klub, og det er Borussia Dortmund. Fansene er også blevet berømte verden over for deres passion, og for den exceptionelle stemning de formår at skabe, hver gang der spilles fodbold på Westfallen Stadion.

Specielt på tribunen bag det ene mål, hvor ”den gule mur” hører til. Det er et spektakulært syn at være vidne til, når 25.000 fodboldfans skråler med på de samme melodier, og det skaber en unik stemning.

London – England

For mange er London ikke bare Englands hovedstad. Mange betragter også byen som sportens hovedstad, og det er forståeligt nok. Byen har nemlig noget til enhver smag. Lige fra den legendariske Wimbledon-turnering, hvor de bedste tennisstjerner folder sig ud til actionspækkede rugby-kampe. Selvfølgelig skal det også lige med, at der findes hele 13 professionelle fodboldhold i byen, hvoraf seks spiller med i den bedste engelske række. London er på den måde unik, da man nok ikke finder andre byer med så mange forskellige hold.

Flere af dem hører desuden med i den absolutte elite. Tag bare Chelsea der sidste sæson vandt Champions League med danske Andreas Christensen. De har hjemmebane på Stamford Bridge, som helt klart er et besøg værd. Chelseas-fansene elsker at skabe god stemning, og det har de ofte med at køre modstanderne over. Det bliver derfor tit nogle underholdende kampe, og undersøger vi markedet for fodbold betting hos bet365, er holdet med oddset 6.00 d.9. juli også blandt favoritterne til at vinde næste års udgave af Premier League.

Det er dog ikke kun Stamford Bridge, der er et besøg værd i London. Også Arsenal og Tottenhams stadions byder på fodbold på højeste niveau. Den engelske hovedstad er desuden fuld af spændende aktiviteter og interessante seværdigheder. Du kan derfor nemt bruge en forlænget weekend i London.

Madrid – Spanien

Det er umuligt at snakke om de bedste fodboldbyer uden at nævne Madrid. Spaniens hovedstad er nemlig hjemmet for verdens mest succesfulde klub, Real Madrid.

De spiller deres kampe på det legendariske stadion Santiago Bernabeu, der lige nu er under renovering. Når det står færdigt kommer det til at byde på en 360 graders storskærm, ligesom der også bliver installeret et rulletag. Selve designet bliver meget futuristisk, og det forventes faktisk at det bliver lidt af en arkitektonisk perle i Madrid. Stadionet får desuden installeret et hotel, butikker og restauranter. Der bør derfor være nok at give sig til på Bernabeu og generelt i Madrid.

Hvis du er på udkig efter en sublim fodboldoplevelse, kan London, Dortmund og Madrid altså anbefales.