De bedste og nyeste rejsetrends for 2024

21. november 2023

Året går på hæld, vinteren banker på, og sommerferien er efterhånden snart kun et svagt minde.

Heldigvis venter det nye år lige om hjørnet med forhåbentligt en lang række fantastiske rejseoplevelser for de fleste af os. Er du selv den rejselystne type, der simpelthen skal ud af landet, så snart muligheden melder sig, så læs med her. Vi stiller skarpt på de nyeste rejsetrends i 2024, og måske er der noget for netop din rejselystne næse.

Spar penge på din rejse med en VPN

Allerede før du planlægger næste ferie, bør du overveje en VPN. Med en VPN kan du ændre IP-adresse til et andet land. Det kan der være flere fordele ved, blandt andet når du skal købe billetter. Online platforme med flybilletter kan ofte afkode din IP-adresse, og derved det land du søger fra. Undersøgelser har vist, at priserne holdes høje, når der surfes fra rige lande i Vesteuropa, mens priserne til gengæld er lavere, når der surfes fra fattigere lande. Du kan derfor ændre din IP-adresse og derved opnå ‘rabatter’ på dine flybilletter. En VPN er også en god makker på rejsen. Især hvis du skal gøre brug af offentlige wi-fi-netværk. Ved brug af en VPN på et offentligt netværk vil ingen kunne opsnappe dine oplysninger og data.

Koncertrejser på tværs af kontinenter

Med opblomstringen af de mange musikstreamingtjenester har mange musikere og pladeselskaber mistet en hel del indtægter. Det har fået mange musikere og bands til at øge mængden af live koncerter for derigennem at tjene flere penge. Det kommer de musikglade mennesker til gode, da der i dag nu er langt flere koncerter end tidligere. Nogle af de helt store gamle navne genoptager for en kort overgang også karriererne og giver kæmpe koncerter rundt om i verden.

Hermed får fans muligheden for et sidste farvel til deres idoler, hvis der da ikke ligefrem er tale om første og eneste koncert med de pågældende stjerner. Rejsekoncerter er i den forbindelse blevet en stor ting, og forventes blot at vokse sig endnu større i det nye år. Så tjek eventuelt koncertkalenderne og se, om der ikke lurer en super koncert et sted i Europa, USA eller Asien i det kommende år.

Rejser ind i filmens verden

For filmelskere er der også en ny blomstrende trend på vej, som sikkert vil glæde de fleste. Set-jetting, som det hedder på engelsk, er en ny måde at lade sin rejse tage udgangspunkt i filmens verden. Rejsens formål bliver at besøge berømte steder og byer, hvor særlige film eller filmscener er blevet optaget.

Man så allerede en tendens til set-jetting i forbindelse med Hobbit-filmene i starten af 2010’erne. Siden fulgte en hel del Game of Thrones-fans trop med rejser til forskellige locations rundt om i verden, hvor storladne scener fra den populære serie var blevet optaget. Blandt andet i Dubrovnik i Kroatien, hvor den famøse Walk of Shame-scene blev optaget.

Bæredygtige og sceniske togrejser

Rejsebranchen oplever også et klart skift hen imod mere bæredygtighed. Der føjes snart ekstra gebyr på flybilletter for at udligne CO2-udledningen. Samtidig ser flere og flere danskere deres snit til at genoplive de gamle togrejser. Og det er ikke nogen dårlig idé. I dag er de europæiske toge så moderne, at man kan rejse komfortabelt over længere strækninger ned gennem Europa. Man kan også bestille hyggelige sovekupeer og vågne op i Paris eller Berlin. Det smukke ved togture er også, at man kan betragte landskabet, som ændrer sig i takt med at man forcerer fremmed terræn ned gennem Europa.

Fordybende retreats

Rejser har ofte altid kredset om noget socialt. Vi har rejst for at være sammen med familie, venner eller kærester. Vi har rejst som singler for at møde nye mennesker og måske en ny kærlighed. I dag rejser flere og flere folk dog også for at komme væk. Stadig flere yoga og meditations-retreats dukker op rundt om i verden. Og stadig flere folk søger alene afsted mod disse fjerne retreats for at lade op og søge indre ro og balance.