Flyet går til Italien: De bedste italienske destinationer

17. august 2023

Det er nemt, når man tager på ferie med fly! Man skal ikke sidde i bilen, bussen eller i toget i flere timer, hvilket unægteligt gør rejsen langt mere overskuelig.

Det er også langt nemmere at tage familien med, når man skal flyve til sin destination. Bilen skal nemlig ikke pakkes til randen – og børnene når ikke at blive lige så irritable i flyet, som de gør i løbet af de mange timer i bilen.

I behøver blot at køre til den nærmeste lufthavn! Selv dette kan gøres mere simpelt, så I hurtigere kommer ind til lufthavnen, igennem security og videre ind i flyet. Det handler nemlig om at finde gode løsninger i forhold til lufthavnsparkering. Dette kan du undersøge meget mere om via Parkos!

Italien som feriedestination

Et af de mest populære feriedestinationer i Europa er uden tvivl Italien. Italien har været et populært land at besøge de seneste mange år! Landet har en dejlig temperatur, som de fleste af os holder af. Samtidig er italiensk cuisine ekstremt populært hele jorden rundt. Men hvor præcis skal man tage hen i Italien? Landet er stort og der er stor forskel på kulturen i nord og i syd.

Rom
Hvis I tager en tur til Rom, er I landet i en af Europas mest historiske hovedstæder. Der er ingen tvivl om, at I vil have nok af aktiviteter at vælge imellem! Rom er specielt interessant, hvis man er historieinteresseret, da Rom har mange ruiner og gamle bygninger, som stammer helt tilbage fra romertiden. Herunder kan man eksempelvis komme ind og se Colosseum, som er et af verdens 7 vidundere.

Napoli
I kan også tage turen til Napoli, som er placeret i Syditalien. Kulturen her er anderledes, end man oplever den i Norditalien. Syditalien var fattigere, og har ikke oplevet turisme på samme måde som nordpå.

Dog er Napoli også fyldt med historiske monumenter. I denne smukke havneby, kan I opleve gamle klostre, som også kan dateres tilbage til romertiden. I kan også tage en lang gåtur langs havnen og besøge Lucia kvarteret. Inde i det gamle centrum af Napoli, vil I opleve de små gader, hvor vasketøjet den dag i dag stadig hænger til tørre fra vindue til vindue.

Milano
Hvis I er på jagt efter en helt anden italiensk destination, kan I udforske smukke Milano. Milano viser tydeligt tegn på en rigere historie, og nu til dags er Milano kendt for at være en af Europas modehovedstæder. Flere modeshows finder sted i Milano, og måske er I heldige at fange et af dem!

Milano er fyldt med store og prægtige bygninger – ikke mindst Domkirken. Denne er godt besøgt af mange turister, og kirken er næsten blevet et vartegn for den smukke, italienske modeby.